Padel er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene, og nu er den også kommet til Holbæk. Det er en blanding af tennis og squash, og den spilles af 4 personer. Holbæk Sportsby Padel Klub (HSPK) er etableret i 2019 og indtil for nylig har vi spillet på to udendørsbaner. Nu har vi fået én mere og kan tilbyde 3 supergode udendørsbaner.

Medlemskab er rigtigt billigt – formentlig et af de billigste, der findes i Danmark. I 2022 betaler du kr. 500,- for hele året, og så kan du booke baner alt det du vil (dog max. 4 timer ad gangen). Der er endnu ikke indendørs baner, men vi spiller året rundt, bortset fra når der er sne og/eller frost på banerne.

Som medlem af HSPK har du naturligvis adgang til toilet- og omklædningsfaciliteter i Holbæk Sportsby, og her kan du også slappe af efter kampen med en kop kaffe eller noget koldt fra Sportsbyens kantine.

Holbæk Sportsby Padel Klub anlæg - med kig til både padel og tennis baner.
Holbæk Sportsby Padel Klub deler anlæg med Holbæk Tennis og Padel Klub